Det var sommer


9 år siden 3 kommentarer Digte forelskelse savn erkendelse

3Det var sommer
Det var sommer, første gang jeg så hende. Hendes lyse hår, der sk... [...]
Digte · forelskelse, savn, erkendelse
9 år siden
6Jeg Mistede Ham
Jeg havde ham · Jeg ved, jeg tog ham for givet · Brugte ham som et le... [...]
Digte
10 år siden
5Mit Lys
Jeg smiler bare, så ingen ser · Tårer jeg holder tilbage, mens jeg ... [...]
Digte
10 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Cecilie Due (f. 1996)
Det var sommer, første gang jeg så hende. Hendes lyse hår, der skinnede som guld i solens stråler. Det første jeg lagde mærke til ved hende, var hendes øjne. Den blå farve var så dyb som havet selv. Jeg vidste med det samme, at den her pige ikke var som de andre piger. Måden hun gik, smilede og snakkede fik mig fra starten til at have en følelse indeni, som jeg aldrig før havde følt.
Det var sommer, første gang jeg så hende.


Det var sommer, første gang jeg mødte ham. Hans kejtede måde at bevæge sig på, tiltrak min opmærksomhed. Hans nervøse og usikre træk gjorde mig interesseret. Han ændrede noget ved mig den dag vi første gang snakkede. Han ændrede noget i mit liv. Jeg fik en følelse, som jeg aldrig selv havde mærket før. En følelse man ikke kan beskrive, selvom det er forsøgt så mange gange.
Det var sommer, første gang jeg mødte ham.


Det var aften, første gang jeg havde en samtale med hende. Hendes bløde læber formede hendes ord på en helt speciel måde. Jeg hørte ikke hvad hun sagde, men hendes ord ramte mig alligevel hårdt. Jeg følte hvert et ord hun udtrykte og jeg svarede med dybeste sympati. Jeg ville føle hver en følelse, hvert et håb og hvert et nederlag hun havde følt. Jeg ville gå gennem hele hendes liv hånd i hånd.
Det var aften første gang jeg havde en samtale med hende.


Det var aften, første gang jeg snakkede med ham. Hans varme smil og empati fyldte mig med en følelse af nærhed. Jeg kendte ham kun svagt, men følte han havde været en del af hele mit liv. Jeg følte at alt jeg havde kæmpet med i mit liv, var en kamp jeg havde kæmpet med ham. Han havde altid stået ved min side, selvom det ikke var tydeligt før nu.
Det var aften første gang jeg snakkede med ham.


Det var vinter, sidste gang jeg snakkede med hende. Hendes smil blev blandet med tårer, da vi snakkede. Hun havde følelser jeg ikke kendte til. Den nærhed jeg følte vi havde haft, smuldrede da vi talte. Jeg følte mig på en gang tættere på hende end nogensinde før og på en anden gang så langt fra hende, at luften mellem os var kold. Jeg vidste ikke hvad samtalen handlede om, men forstod hvad den betød.
Det var vinter, sidste gang jeg snakkede med hende.


Det var vinter, sidste gang jeg så ham. Vi havde en fyldt og samtidig så tom konversation. Selvom ingen af os sagde farvel, var det tydeligt at det var vores afsked. Hvorfor vidste jeg ikke. Jeg kunne ikke fornemme hans tanker og følelser mere. Varmen mellem os forsvandt og tilbage var kun vores fugtige ånde i den kolde luft. Det gjorde ondt, men vi var afklaret. Afklaringen efterlod mig med et stort tomrum.
Det var vinter, sidste gang jeg så ham.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 20/10-2015 22:41 af Cecilie Due (Bubapigen) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 487 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.