Stille blev din verden så brat
Velvidende om lov og ret
Æret og elsket, du ønsker hun bliver
Rare forældre der kærlighed giver
Tryghed at få, en mor og far vil aldrig gå
Arveligt er blod og ånd
Distruerede du livets bånd
Ondt du troede du gjorde kun dig selv
Pigen du venter, har samme ve og vel
To øjne du mente der var, at trøste
I maven du glemte, de to største
Om dig, var meget du lærte! Men
Nænner du det lille hjerte, alt din smerte
Noget er lille, andet er stort
Om dig er en verden i flor
Stor og lille på samme tid
Tungt for mindet du binder dig ind
Alt du husker, vækker dine angster
Lad dem fri dig, fra dine tanker
Giv dig hen og luk dig op
I dig selv, vil du mærke din krop
Gå nu ud og se dig omkring
Ring til dine rødder, på vejen hjem
Ærlighed du kommer længst
Nærmere på dit barndomshjem
Sørg nu ikke mere og lad de kære bære
En smule af din skyld og skam
Ringe er det ikke, i mor og fars hjem