Du er som en supertanker på vrede dæk, hæmningsløs.
Glemt er honninghjerters kærtegn,
solbeskinnet glæde, og våde kys.
Dine røde fregner er som sorte skyer i oprør.
På nærmeste gadehjørne står du på lur med din pumpgun,
som hævnens engel, skridter du vejen af.
Døden har en årsag, din er hævnen,
ulvedansen der flænser dig op i et hjørne,
skarpt forfulgt, af stemmer i en blodpøl.