.
En varm sommerdag, der sidst i tresserne, var min lillesøster og jeg ude at gå en tur. Og vi kom forbi en kornmark. Kornmarken stod der og svajede så fint i vinden, helt uden der var et strå, der stod forkert. Det fik vi hurtigt lavet om på, da min lillesøster og jeg kom forbi. Min lillesøster og jeg begyndte at kravle rundt i kornmarken, og det blev en helt labyrint. Labyrinten blev så stor, at man sagtens kunne blive væk. Den eneste, der ikke var blevet væk, var den sure bondemand, han kunne let finde de to små børn, der kravlede rundt på alle fire i hans mark. Vi blev nu også lidt bange, da der kom en stor sort skygge forbi og skyggede for solen. Det var den store, sure bondemand, der råbte og skreg.