hun græder tårer af syre
graver dybe riller ned over kinder
porøse som bark
livløse som tykt mørnet læder
små livstegn fra småkravlet i mosset
mos udviklet af sorgens efterladenskaber
efterlandskaber
der landskaber
landskaber liv
giver teint
giver håb
for en cyklus
væden af sorg
bliver til glæde
bliver til sorg
og så til glæde
dybest nede
i de alvorlige kløfter
knirker en duft af dis
her hersker skovbund
og et leben
i et utrætteligt samfund
af mange spinkle ben
der alle løber
travlt og determineret rundt
under lyden af indtørret hud