Jeg er skrøbelig
Glas rammer jorden
Let går jeg i stykker
Samtidigt er glasset stærkt
Kan holde vinden ude
Jeg er sårbar
Som en snemand i tøvejr smelter jeg
Mit ydre er intakt
Mens mit indre mister substansen
Smelter væk
Mister formen
Jeg prøver at liste mig udenom
Murene af smerte skyder op
Fire vægge hvis mål det er at fange mig
Jeg er lammet
Paralyseret
Kan ikke bevæge mig
Uden lykke fortsætter jeg livets tunge færd
Udmattet og nedtrykt
Presser jeg på
Kræfterne er ikke mange
Utroligt få er tilbage
Jeg kan ikke mere
Må give efter for smertens energi