Da min storesøster nummer to skulle giftes, der først i halvfjerdserne, blev det holdt oppe på Tampohus Kro. Det var en meget stor fest med masser af sange, så vi skulle sidde der ved bordet i meget lang tid. Jeg syntes det var ved at blive kedeligt, det syntes min to mindste storebrødre også, vi var begyndt at hænge med hovederne af kedsomhed. Vi hang så meget med hovederne, at der var nogle af gæsterne, der lage mærke til det. Og der kom en' hen til os og hviskede: "Har I husket at lave et reb med dåser, der kan spændes efter bilen, når de skal hjem?" Det havde vi selvfølgelig ikke. Men vi havde fået en opgave, vi kunne give os til, og det var at lave et reb med dåser. Vi listede stille og roligt væk fra bordet for at finde reb og dåser. Rebet stjal vi fra en flagstang, og dåserne fandt vi i en skraldespand, der stod bag kroen, nogle af dåserne var meget store, men ikke større end at de kunne ligge under bilen, som de skulle køre hjem i, når festen engang var slut. Da vi havde fået placeret rebet med dåserne under bilen, listede vi ind til festen igen, og vi lod som om, der ikke var sket noget som helst.
Der gik nogle timer, og lige pludselig ville brudeparret hjem, og vi havde glemt alt om dåserne, der lå godt gemt væk under bilen. Men vi kom hurtigt i tanke om dem igen. For da bilen bakkede fik den rebet med dåserne rundt om det ene baghjul. Da de kørte fremad, kørte dåserne med rundt i en voldsom larm, gnister stod ud til alle sider. Larmen fik hurtigt en ende, da de tabte reb og dåser efter få hundrede meter.