Der i midt halvfjerdserne var man med på moden, hvis man havde et par trompetbukser. Et strikket trøje hørte også til det fine puds, den skulle have en kæmpe rullekrave, og jo større den var, jo bedre var det. Ørkenstøvler i russkind, der gik op over anklerne, hørte også til. Hår der gik ned til skuldrene skulle man også have. Når man havde alt det, var man med på den højeste mode. Den højeste mode havde også sin pris, for de trompetbukser var meget upraktiske, når man cyklede, og jeg ved ikke vor mange gange jeg har kæmpet med at få de bukser ud af kæden, og når jeg kom hjem, var min mor meget sur fordi mine bukser var smurt ind i sort olie. Nogle gange var mit ene bukseben revet helt i stykker, så var min mor ekstra sur. Den strikkede trøje havde også sine ulemper for når der var 30 grader i skyggen, gik man også med den strikkede trøje, for man skulle jo være moderne, selvom at man var ved at dø af hedeslag. Hvis man ikke var død af hedeslag i løbet af dagen kunne man dø af den kraftige duft, når man tog sine ørkenstøvler af efter man kom fra skole, for tæerne havde været lukket inde i de varme støvler hele dagen.