Små maskiner fragter min frygt
Væk fra hjertet, der vågner trygt
Fra stenens kolde hi
forsvinder ensomhedens alibi
Min puls synger blodets sang
Den kalder på dig med en stille klang
For hver bevægelse tegnes den mand
Der har kaldt gennem ild og vand
Og gennem rum og tid
Efter din sjæl og hud så blid
Fra dybet af mit bryst vil jeg skråle
At du er min, kære månestråle