Din lyse stemme
Hænger i nattens gardin
Vinduet er pivåbent
og minderne fordamper
Udvandrer i blækkens
fortrængte korridorer
Din lyse stemme
trækker mit hjerte
afsted som en slave
holder mig kørende
på hamsterhjulets motorvej
uden reflekser på skiltene
Din lyse stemme
pensler mit mod
med en krysters
ravgule farve
mens du er fanget ind
i evighedens glasklare fængsel