Jeg leder efter mørke
med en lommelygte
En rastløs søgen
ladt med lækkende batterier.
Celler af energi,
der brændes i begge ender.
Snart falder den sidste dråbe,
når sidste foton hopper af kæden.
Lyset går nu.
Tiden står nu.
Helt stille.
Jeg løber nu.
Og tiden står stadig stille
i endnu et par sekunder,
som en anden tid må tælle op.
Lyset er borte
men mørket lysner.
Jeg navigerer
gennem et vakuum
af sort krystalstøv.
Søger mod kulden,
mod fugtig muld.
Duften af tomhed
leder min kvistgang.
Jeg ser et hul,
af det mørkeste sort,
midt i dunkelheden.
Det sorteste mørke i mørket.
Det mørkeste hul,
blandt stadig opstående huller,
der snigende dukker op.
Hen imod mig.
Jeg griber fat i et hul.
Folder det ud.
Svøber det omkring mig.
Omfavnet af dette ingenting,
samt af et fravær af alting;
så er jeg pludselig noget
At have fundet mørket
giver mig lys for en stund