Ild, du er så forvildet, så spontan
Ild, du kender ingen former, ingen grænser
Ak, du mægtige, du lystige Ild
Din tilværelse volder mig dyb sorg;
Hvordan kan du så blindt udslette dig selv?
Åh, Ild! Se dog din flamme!
Din grådighed er din undergang
Og hvem giver mig da din varme?
dit lys?