Defekt, i stykker, smadret -
ser jeg min realitet
begravet under et hav af aske
Fortvivlede ansigtstræk bryder
den ellers så begivenhedsløse flade
Naturen trækker en mine
Nu - Fornyet, fortabt
slået af en frastødende virkelighed
Står jeg her
Mine øjne scanner nøjsomt
de størknede, kreperede
Knogler og hudfletter
En rotte starter sit drøje arbejde
Et skrig tilkendegiver
den endeløse, udryddende
sorg...
Gennemtrængende og overalt -
som luft
Naturen smiler
Smagen af den pompøse dødssøjle
presser sig nådesløst
ind i mit sind
En Aster står bedrøvet
og dør hen
Naturen ler