Sidste søndag skød styrmand Svendsens søn Sigurd, samtlige skovens spurve som serveredes som skøn skiveskåret snack. Som sædvanlig skænkedes særlig sødmefyldt slotsaftapning.
Senere selv samme søndag skaffede syv særdeles sultne svenske søfolk, som seriøst syntes skipperens skude skulle skrottes, sig suppeboller samt suppeurter som supplement. Suppetilberedningen startede straks. Som selvbestaltet suppekok skimmede Sigurd suppen som simrede så småt. Spændte søfolk snuppede snarrådigt sammenfoldede servietter samt suppeskeer som skulle svinges simultant. Så skulle suppen serveres. Selvfølgelig skuffede suppens sløje standard søfolkene, som syntes suppen smagte som spildevand.
Specielt styrmand Svendsen. Så snart Svendsen skælvende svingede suppeskeen, skete skaden. Svendsens smagsløg, som sjældent surmulede, snørede sig sammen så Svendsens stemmebånd strejkede. Styrmand Svendsen som stum savner sidestykke skal siges.
Senere stillede Svendsen skånselsløse spørgsmål. Skelsættende sanktioner søgtes statueret.
Skal suppekokken straffes? Suppekokke straffes sjældent siger statistikken. Skaden skyldes soleklart suppekokken Sigurds skødesløse suppefremstilling. Sikkerheden sættes sidst! Sagesløse smagsløgs skæbne satses.
Styrmand Svendsen sagsøgte senere suppekokken. Svendsens svælgsygdom sinkede sagen, så sagførerens svimlende salær steg støt. Som styrmand styrede Svendsen sædvanligvis selv skibet, så Svendsen syntes sagens sigtbarhed svandt. Selvsikkert spyttede Svendsen skråsovs, svingede sin sølvbeslåede stok, sagde sagførerens sekretær sandheden, som så senere skriftligt sendte sagføreren styrmand Svendsens saglige sagsfremstilling. Sagen skrinlagdes selvfølgelig.
Summa Sumarum: Suppekokken suspenderes ... Svendsen spiste siden sjældent suppe...