jeg giver ikke slip på dig
jeg slipper ikke din hånd
råber du?
men jeg hører dig ikke
støj falder som mørke
imellem os
i mit sind er lyset skarpt
så der vil jeg søge ind
flygte hen
langt væk
langt væk fra vinteren
selv efterårets farver
er bare et tegn på snarlig råd
sådan cykler året
fra lys til mørke, forår til februar
fra opblomstring til råddenskab
jeg holder fast i dig
siger du
noget?
men jeg er døv og dum
dine ord er for svære
jeg forstår dem ikke
mørket har blændet mig
bedøvet mig
fanget mig
i et net af døde dage, tabte år
jeg sover
længe
indtil
du vækker mig
jeg vil ikke vågne
af min søde søvn
jeg skal nok fastholde dig
mellem de fire vægges
grå toner
hvisker du?
din stemme sniger sig
ind under kanten
af mørket
som synker ned
men søger opad
mod himlen
jeg giver ikke slip på dig
hvisker du
højere og højere
svæver jeg
for hun har givet mig vinger
jeg slipper ikke din hånd
fortæller du til mit ansigt
dine fingre er varme
hvor de rører ved min krop
din berøring er blød
hvor den holder kontakten
og slukker lyset for en stund
genskaber det grå i gråt
jeg forstår dig ikke
måske hader jeg dig en smule
men når hun kalder
er du alt der afholder mig fra
at flyve
at falde