Der var engang nogle dyr der boede i zoologisk have. Der var en lille kattekilling, en gepard og en flodhest, de boede i den gamle zoo, den gamle zoo var blevet nedlagt, fordi at den ikke kunne løbe rundt på grund af økonomiske årsager. De havde besluttet, at de ikke ville forlade den gamle zoo, fordi det var deres hjem, så de gemte sig for personalet den dag den skulle lukkes.
   Personalet kunne ikke finde dem nogen steder, så de regnede med at de var kommet med til den anden zoo, hvor de skulle være resten af deres liv, men der var de ikke.
   De havde gemt sig nede i en kælder, hvor personalet ikke kom ret tit , fordi der altid var uhyggeligt at være. Det vidste de godt, så der gemte de sig.
   Da hele personalet var kørt, kom de frem og så, at de var helt alene i hele zoo'en, så kunne de rigtigt hygge sig.
   Men hvor skulle de få mad fra? Det havde de ikke tænkt på, men det fandt de nok ud af , for de vidste, at længere nede af gaden lå der en slagter, og han havde noget godt kød til killingen og geparden, for der var masser mad til flodhesten; den spiste kun græs fra græsplænen.
   De havde udtænkt en god plan. De kunne få den lille kattekilling til at gøre sig til overfor slagteren, så geoparten kunne smutte ind i slagterns butik og stjæle en hel masse kød uden at slagteren opdagede det. For - slagteren var en gamle mand som ikke så så godt mere, så han opdagede aldrig, at der manglede noget kød, og det var killingen og geparden meget glad for, for så havde de jo et spisekammer - også i weekenderne, for der havde slagteren også altid åben.
   Men så en dag var der en lille dreng nede ved slagteren, og han så den lille kattekilling stå udenfor slagterens butik. Den lille dreng ville gerne havde den lille killing med hjem, men den lille killing ville ikke med hjem til den lille dreng, for den kom jo bare til at savne de to andre nede i zoo'en .
   Den lille killing havde ikke opdaget en dag, at drengen havde fulgt efter den ned til zoo'en, og det var de andre to ikke glade for.
   Men den lille dreng ville ikke sladre til nogen, ikke engang til sin mor.
   - Så må du godt komme og besøge os en anden dag , men husk ... vi spiser dig, hvis du fortæller det til nogen, sagde geparden til drengen.
   Det lovede drengen, at han nok skulle lade være med, for han ville ikke spises af dem.
   Næste dag kom drengen igen, men denne gang kom han med noget kød til killingen og geparden, og noget salat til flodhesten, og det var de godt tilfredse med.
   Sådan forsatte det i mange år, og de levede lykkeligt til deres dages ende.