Der sad jeg på et håndklæde. Det var en varm sommerdag, og jeg havde besluttet mig for at tilbringe en hel dag på stranden. Det luftede lidt og vandet bølgede i takt. Foran mig havde en mor med sin lille datter og pigens mormor placeret sig.
Moderen var tynd som et siv, nærmest udmagret, og var heletiden over sin datter. En pige som havde let til gråd, en gråd som først stoppede når mormor trådte til. Ved deres side en familie med mor, far og deres ca. 6 årige datter, som meget entusiastisk viste sine forældre alle de sten hun fandt.
Da far og datter gik i vandet viser den typiske senmoderne mor sig. Hurtigt hiver hun sin mobil frem. Hvem ved måske facebook kaldte eller måske var det en meget vigtig sms fra veninden, som ikke kunne vente.
Efter en dukkert kom far og datter op igen, og mobilen bliver hurtigt lagt til side, og mor begynder nu at snakke om hvor dejligt det dog kunne være, hvis de var nogle flere eller hvis de dog bare havde noget musik (I stedet for bare at nyde samværet med den tætte familie!)

Heletiden var der folk i vandet, heletiden strømmede folk til badebroen og heletiden kunne der høres barnegråd, latter, folk der snakkede og teenage-pige hvin.

En mariehøne landede på mit lår og jeg lukkede alle lyde ude for et øjeblik, inden den fløj igen. Jeg lagde blokken fra mig, kiggede ud over vandet. Et øjebliksbillede var forbi, og jeg gik stille ned mod badebroen, stillede mig på kanten... og hoppede i. Lod vandet omslutte mig.