Selvom vinden blæser koldt og stille
Så sidder hun bare der
Med blikket vendt mod jorden
Med et hjerte hårdt som sten.
Det er hvad de andre siger
Selvom ingen rigtigt kender
Pigen der på bænken, med de blege kolde hænder.
Hun ser sig om da mørket
Langt om længe falder på
Hun har ventet hele dagen
Hun har savnet, hun har håbet
På en sjæl der aldrig kom
Hun er helt uden venner
Pigen der på bænken, med de blege kolde hænder.
Da solens første varme
Lyser op den næste dag
Kan man læse i avisen
Om en lille piges død
Man ville være glad og lettet
Det var jo blot en som ingen kender
Pigen der på bænken, med de blege kolde hænder.