En tilfældig sti bliver bestemt
da den stopper ved mit træ
det er en slags uforklarlig ven
glemt i min kolde bevidsthed
men husket i min varme ubevidsthed.
Dets tabte blade må fortælle noget
måske om sjælens soldater tabt i krig
de udstrakte grene rækker efter mig
kræver en naturlig handling af mig
men samtidig vil de kramme mig.
Men alt dette er unaturligt
bare kolde naive tanker om træet
mit træ står kun naturligt og varmt
i vores delte ingenting.