Alle mennesker har, ej en ynglings sang
Min vej herfra og hjem er lang.
Solens varme, opheder mig, for mig til at tænke, på min kærlighed til dig.
Dine store smukke brune øjne, har bag sig haft, mange løgne.
Men hvad end løgnene fra os tager, kan ej ødelægge, hvad vi to har.
Vi har begge haft tanken, der bliver reddet af vores hjertets banken
Du har mig og jeg har dig, så vi regner vel med en fælles vej?
Dit smil er for mig, hvad "gifler" er for dig!
I wish i wish a pon a star, the most typically poems begin so far.
Vores eventyr, har vi før haft oppe og vende
fra hjertet jeg håber, at det aldrig vil ende.
Du fylder mig med varme, når jeg er omgivet af dine arme.
Din krop mod min, er roligheden selv
For altid jeg er din, vi tiden slår ihjel.
Så ensom og alene, vil jeg drage væk, bare stene.
Se på døren, den trækker vejret, så stille, så ubesværet.
Mit eget åndedræt er tungt og mat, drænet af at tænke på dig, dag og nat.
Må jeg håbe dit hjerte kun banker for mig, for det eneste jeg vil, er at være hos dig.