"Den historie skal nok få ben at gå på", sagde mor, mens hun øste kartofler op på Oscars tallerken.

"En historie har da ingen ben", tænkte Oscar og stak langsomt med sin gaffel ned i en gulerod, den smuttede fra ham og ud på bordet. Oscar sad længe og studerede maden. Noget brunt, gult, grønt og orange. Han ville hellere spise med ske, men,

"Spis min gris", hans mor så på ham og smilede.

"Jeg er ikke nogen gris", svarede han.

"Nå, nej", hun vendte sig igen mod far: "men jeg har svært ved at forstå, at de ikke har fattet en pind".

"Ja", far så op, mens han skar i sit kød: "der er ugler i mosen".

Ugler var fugle vidste Oscar, men han vidste ikke, hvad de havde med fars arbejde at gøre.

"Må jeg lege nu?", spurgte Oscar og så fra den ene til den anden.

"Nej, du har jo slet ingenting spist", fars mund blev stram og sur.

Oscar skar i sin kartoffel, med det resultat, at den blev til mos. Meget forsigtigt løftede han gaflen og fik så meget mos som muligt i munden. Det klistrede på tungen og hang fast i halsen. Oscar greb sit glas, og skyllede det ned med saft. Det gjorde han tre gange.
   Nu var kartoflerne pist væk nede i maven. Oscar lo, med et fast greb om kniven, begyndte han at file i kødet.

"Men du må gøre noget", sagde hans mor: "du bestiller jo ikke andet end at stå på hovedet".
   Oscar tyggede grundigt på kødet og spekulerede over, hvordan hans far bar sig ad med at stå på hovedet, samtidig med at han reparerede biler?