Det er som om
jeg er stemt i en forkert tone,
i et orkester af selvbevidsthed.
Som om
jeg spejler alt i et knust spejl,
der forvrænger massens virkelighed.
Som
en op-og-nedadvendthed,
der fører en skrøbelig skævhed med sig.
Hvis det er som jeg tror,
så forstår jeg.
Selvet.