En gammel mand, hans søn og barnebarn
Fylder et rum op med alderens stumme poesi,
Mens de uddelte ord både skjuler og viser dette
som havet over havbundens lys og mørke.
Et smil fra hver mund spejles i rummet
tre smil med lige megen forår og ungdom
i den korte stund deler de samme livskraft
en nysgerrighed opstået fra sjælens indre
Der sidder de tre så, nære og enige om livets spørgsmål
trods, fraværende og uenige i livets ubrydelige cyklus.