Jeg står nu her.
Jeg kigger ud på det grønne korn som svejer med vinden.
Alle aksene følger vinden.
Vi er også som små grønne aks.
For at være en mark har vi brug for at stå sammen.
Vi er stærke sammen.
Men vi er stadig grønne, og vi er ikke klar til at blive skildt fra hinanden.
Vi har stadig brug for hinanden.
Vi har brug for noget at følge.
For vis vi ingen rammer har, hvad har vi så?