Barndommens vår, det var som i går
Den blomstrer, og står i fuldt flor
Så nemt og vidunderligt det hele var
Uskyldigt og nyt, med vidunderlige dufte
Altid en til at puste på dit knæ
Ungdommens sommer var hed som en forelskelse
Begæret fyldte de solrige dage, følelsernes højborg
Så dejligt og svært, i en verden af fristelser
Uendelige muligheder fandtes kun i den sommer
Kan selv sætte plaster på knæet
Det voksne efterår, hvor bladene i alverdens farver står
Forelskelsen er væk, men kærligheden dyb
Stillingtagen, modenhed og kompleksitet
Man ved hvem man er og hvor man står - eller gør man?
Tiden heler alle knæ
Alderdommens vinter, frostklar, smuk og hård
drømmende tilbage til barndommens vår
Erfaring og visdom, forståelse og savn
sneen er strøet med spor, som rynkerne i huden
Åh det stakkels knæ har gigt
Øjnene lukkes, men åbnes igen i barndommens vår