Jeg er den du passerer på gaden
Dine øjne undviger stift
Du er travlt gemt bag facaden
Men jeg rammer dig med gift
Jeg rager på samfundets bryster
Mine gasser forgifter millioner
Min tavshed overdøver alle røster
Mine skuldre værner mod store kanoner
Mit brede smil vælter sikre regeringer
Mine fødder tramper idioter ned i skidtet
Min jernvilje er stærkere end alle legeringer
Jeg sparker konformiteten midt i skridtet
Mere regelmæssig end alle dine vaner
Jeg er mere anderledes end du går og aner