Mellem to plastiskplanter
ud af stenhusets lyse glasfacade
ser jeg tre ænder gå og vrælte
Alfaanden med den mosgrønne hætte
hans kone den lille grå med de nervøse træk
sammen går de næsten i lige linjer
systematisk op og ned af græspletten
som når en landmand sår sine marker
Stikker næbet i jorden
efter hvad de nu finder
vrælter så nogle skridt frem
og stikker igen næbet i jorden
den sidste and er helt hvid
bortset fra fødderne og det orange næb
En kønsløs miniature svane
den grimme ælling
Den går lidt væk fra de andre
sår også sine marker
men lidt mere omhyggeligt
Når den løfter hovedet
er det helt op mod skyerne
derop hvor tankerne findes
Er det dét den er her for?
Igen dykker næbet ned
i håbet om at fange
den råde tråd