Der var engang en lille kattekilling som var meget ensom og forladt, den var blevet forladt af sin mor en vinter dag hvor der var meget koldt og sne fyldt vejr .
   Den sad i en lille hule i jorden og den kunne ikke forstå at dens mor havde forladt den om morgen og ikke var kommet hjem igen, men senere fandt den ud af at dens mor var blevet kørt ned og var død, så nu havde den kun sig selv .
   Den skulle jo havde noget at spise, så den begav sig ud i det snefyldte vejr og begyndte at kigge i alle skraldespande for at se, om der var noget at spise, og så fik den øje på en lille slagter butik lidt længere henne af gaden som havde åbent. Den kunne se at slagteren var i fuld gang med at skære det lækreste kød ud og lægge det i små poser og så kiggede slagteren ud af døren og fik øje på den lille kattekilling. Han kunne se at den var sulten og at den var kold og våd, så han tog den ind i butikken for at den skulle få noget varme og noget at spise og drikke.

Den lille kattekilling opdagede, at den ikke var den eneste i butikken. Der var også nogle ællinger og specielt en var meget forpjusket og forkommen. Den var også meget grim at se på, men den kom hen til den lille kattekilling og ville præsenter sig, og det havde den lille kattekilling ikke noget imod, og de blev gode venner, og da alt sneen og kulden var væk kunne de forlade den gode slagterbutik igen sammen, så de fulgtes ad ud i verden for at se, hvad den bestod af .

De var kommet meget langt omkring foreksempel til Rom og Paris, Italien og mange andre steder. De havde det godt sammen indtil en dag hvor at ællingen forvandler sig til en svane og kattekillingen bliver en stor vild kat. Det kunne svanen ikke lide for den havde fået af vide af sin mor at katte vil spise svaner, så den blev bange for katten, men katten lovede at den aldrig ville spise sin bedste ven i hele verden, så den skulle ikke være bange for den. Det stolede svanen på og så forsatte de videre ud i den store verden og de mødte også mange katte som ville spise svanen, men det ville katten ikke tillade, så den sloges for svanen skyld og katten vandt altid over de andre katte og det var svanen glad for, og når de møde andre svaner forsvarede svanen også katte for at blive nappet i halen og andre steder på kroppen og det var katten glad for. En dag mødet de et andet par, som havde været samme sted som dem, og de fortalte at de havde været ved en slagter, og han gav dem mad og vand en hel vinter og så spurgte katten den anden kat om de ikke skulle være kærester, og så svarede han katten, at det kunne de godt, og svanen spurgte også den anden han-svane, om de ikke også skulle være kærester og så svarede svanen det kunne de også godt.

Så nu var de 4 ialt som kunne rejse rundt i verden sammen og opleve en masse ting og sager sammen. En dag sagde katteparret til svaneparret, at de måtte hellere finde et sted at være vinteren over, for så kunne de jo få unger samme sted, og så fandt de et sted hvor de kunne være, og svaneparret fik 9 ællinger og katteparret fik 8 killinger, og da de små killinger og ællinger var ved at blive store, så de kunne følge med, så vandrede de alle sammen hen til den gode slagter for at vise ham, at de havde fået unger og at de passet godt på dem, så han ikke skulle det for dem .

De levede lykkeligt sammen til deres dags ende.