I dag
jeg lod mig selv spille computer
Blottet for konstruktivitet
men bare en times tid
Det er længe siden
jeg har nydt en stund
så meget
Mit headset
en osteklokke om mine øre
Inden i
en digital kakofoni af skudsalver
pixels lægger sig ned
jeg jorder fremmede folk
der sidder foran en anden skærm
et andet sted
men i min hjerne er de dig
og du fortjener det.
de peger projektiler mod mig,
men jeg er udødelig,
for de sigter mod mit hjerte,
men der er ikke noget at ramme.
I hovedet planter de også,
men jeg er usårligt
for flugten er et computerspil,
hvor intet kan ramme rigtigt.
Jeg burde have elsket dig
i et computerspil