I dualiteternes univers
skabes modsætningens begreber
sort i hvidt negativ
hvidt i sort positiv
i mellemlagenes nuancering
anes gråtonernes chancering
regnbuetoner farver missioner
brune sorte farver
uskyldshvide præstekraver
grønlige superlativer
regnbue divergerende iver
gråtone perspektiver
du vil ikke, jeg vil
rend mig, fuck dig
man brækker sig
et dualistisk farvespil
Tro som hvid uskyldighed
anden tro som sort afgrund
fanden læser i biblen
jeg skimmer telefonbogen
sindets søgen i åndelige kald
hallo - er der nogen ?
redebon vilje i egoers valg
Det er rigtigt siger du
er jeg da forkert
jeg kender sandheden
siger en tredje
det anderledes forkastes
hvem ved, en flok lo
vi ved siger nogle
fuldstændigt overbevisende
på baggrund af subjektiv tro
Tro kan flytte bjerge, siges der
men flytter de sig ej
da går man blot til bjerget
af subjektets sandheds vej
hokus pokus egosand Fili
sådanne små trylleremsers magi´er
ofte subjektiv sandhed fremsiger
jeg ved, sagde troen
der drikkes på kroen
muligvis, lød et svar
der syndes i religion
forargelse er moralens grænsevagt
ret ind, hør efter, normsat takt
kulturnormer varieres udstrakt
Moralers kampestensbastioner
har i fundamental tro styrke lagt
anden tro besvares med aggressioner
Hellig er egoets tro, sandhedens vej
alle handlinger, siges der her
beror ej på onde intentioner, nej nej
altså - set ud fra selvet
hvilket dualistisk dog kan befinde sig
i både himmel og helved