jeg sover nøgen om natten
til minde om dagen
kære barn sov længe
mørket nynner ind: de små gud-ord
fortætter sig jeg er ramt
gennem brystet
af tunge tanker natligt fortabt
og måneræd
kære barn
ingen
kan fortælle mig dit navn
kun mørket om din seng
hvisker sagte
om sorgen der gik om frygten
for det der kommer
hvisker i fortid og fremtid
og nutidens ursprog
flosser som lyd
og tonløse sange
svæver gennem rummet et ekko
af omsorg
gråd og kærtegn
det smil du sendte mig
gennem alle mine tårer
et varsel om ærter i bælge
tagfat på grænsedage samt
ægte kærlighed
på himmelfart
jeg sover nøgen om natten
med lykken i min favn
hud mod hud er alt der tæller
en sangdrossel står op
vi hører natten rinde