En mand sagde får år tilbage, hvis han dog nogensinde har fandtes, at alt hvad han ville var at leve sin tid... derefter døde han af sit dårlige hjerte. Jeg står tilbage og kigger udover en sø, fyldt til randen med fremmedlegemer og et enkelt legeme. Han kunne ikke klare mosten blev der sagt, før han tog sit liv med sin forgiftede æblemost.
Jeg er ikke hypokonder, eller døden nær men jeg føler kulde når jeg sidder ved pejsen. Min person er skabt til at blive delt mellem to. Ikke være en buffet for mig selv. Manden fortalte mig om at leve sin tid... det gør jeg, men der mangler dele til mit samlesæt fra Ikea.
Kulden kryber fra omgivelser der ser hånende på mig.
Den er et firben fra min fortids sumpede søer.
Den danser rundt om mig i en helvedes leg.
Som en rabies befængt køter der gør og gør.
Som nævnt før, manden sagde at han ville leve sit liv. Nu står jeg her og ser til mens han forfalder for øjnene af mig. Forsøger at finde de sidste dele til samlesættet, som bare venter utålmodigt på at blive komplet, som bare venter på at kunne skinne om kap med de andre.