En stille morgen
hvor nattens runde drømme
endnu ligger som dug
glimter i den første sols stråle
leder efter sprækker i rævesøvnen
kysser træthedens burre
løsende
fra det indre krat
døver øret
for samvittighedens hanegal
strækker varmen ind
mellem hver en kurve
topper modne knopper
til udspring
foldes ud
og danser
fri
i et tyst snefald
En stille morgen
før verden får lyd
og begynder at marchere