Tiden rinder stille
uhåndgribeligt som bækken
mens lyset svinder
Det forgangne ligger
som varme sommerminder
spejler himlen tættere på
stænger næsten døren for længslen
efter sommerens hede favn
der kærtegnede den rosa hud
Vinden løfter legede mit skørt
fletter forførende fingre med mit hår
mens den hvisker
Kom
dans med mig
mit blik følger en sagte raslen
en vindheks slår takten an
bukker skælmsk
tøver
ryster let på hovedet
rødmende fristet
Er det ikke for børn?
En kakofoni af smittende latter høres i vinden
mens himlen farves af blades svæv
som ildfulde sommerfugle
uimodståeligt dragende
leder de ind i dansen
hurtigere
hvirvlende
åbnes op
til min hengemte blomstring
spændstig
svulmende
af dansens fyrværkeri
fyldes jeg helt ud
med saften af våren
Falder let forpustet om
med henført smil
dyppet til livet i flydende chokolade
og et drys chili
har tændt duften af lysegrøn viden
En dans har ingen alder.