Han sukker mørket helt itu
Og lægger hovedet lidt på skrå
Vi bevæger os trods alt endnu
Vi kunne også drømme os i stå
Han siger, intet hvor - intet vover
Klart at livet ikke er en leg
Men bare vade rundt i tåger
Har aldrig rigtig været mig
(Men veje viser sig, og de løber)
Asfalten brænder
Under dem når de strander
I gadernes render
Og kærsterne møder
Med læber som gløder
Når kærlighed bløder
Men hun flyder væk i det hun vil
Og spejles ind i en uendelighed
Det er det hun bruger livet til
Lever først når det hele falder ned
Hun siger, det er dit lys som forblænder
Så jeg ikke mere kan finde vej
En frygt slår ned når lyset tænder
Og trigger noget dybt indeni mig
(Men veje viser sig, og de løber)
Asfalten brænder
Bekymringer strander
Tårerne rander
Og kærsterne møder
Med læber som gløder
Når kærlighed bløder