når byens døende blade
dækker mine fortovsstreger
og han smiler med solskin
til vi malker ham i stuen
jeg er ikke
forelsket
når ødestrande føder
en håret hånd i min
og han sutter min øreflip
til en sivende skorpe
jeg er ikke
for elsket
når jeg vælger at drikke
min papvin andre steder
og skyder af med brystet
graver dybe huller under
det vi skabte
ovenover
er jeg ikke
for elsket