Det var forkert!
Det er forkert!
Men føles rigtigt.
Mit hjerte vil have mig til at gennemføre det, men min hjerne ser ingen rationel forklaring for at gøre det. Når jeg er alene kan jeg mærke tankerne presse sig på; overtage mit hoved, og lader mig forvilde ud på fortvivlelsens hav, hvor jeg flere gange har været ved at drukne.
For enden af havet er svaret, men vejen er lang og smertefuld, og med mine svømmeevner når jeg aldrig derud.
Jeg har, tit tænkt på at tage en af sidevejene; den hurtige vej, men med endnu flere forhindringer.
- Hjernen vinder, og jeg lader mig flyde med tilbage...