Kroppen er besværlig
spilder te på ny hvid bluse
vader ud foran biler
står for længe samme sted
og glor
øjnene ser og fortolker
ting de hellere skulle have ladet passere
fyldes med forræderiske tårer
mens den utilregnelige stemme
siger ord
der skulle være holdt inde
knækker over
når den skulle være fast.
Dumme tumpede krop
kunne jeg ikke bare lade dig blive hjemme?