Der er bunker af stumper af et liv der ikke funker
Det summer, det dundrer, så jeg sidder her og sumper
Det er et under at jeg kun har mentalt behov for at sund' mig
Når jeg i bund og grund har taget alverdens trængsler på mig
Typen der bomber mig selv med gæld, illusoriske pengebundter
tumler over bardisken når jeg køber runder
Fumler med mine ord i en rus hvor ingen kan nå mig
Jeg vil så gerne sige "Det' fint!", men når du spørger har jeg ikke noget svar
Skån mig for din opsang, respektér min tomgang
Hold din kæft og bare drik - jeg giver næste omgang
Mit næste træk bliver forudsigeligt som en popsang -
Jeg glemmer jakken, stavrer hjem og knækker mig i min opgang
Der er nok mange der vil mene at jeg lever et sølle liv
For alkoholen sprætter mig op som en sløv køkkenkniv
Men den hjælper mig også i mit forsøg på at skriv'
de tekster jeg mætter med min angst, nervøsitet og tvivl.
Men der er vidst ikke "noget", der er så skidt at det ikke er godt for "noget"
Så jeg ryger mig fjoget for at glemme at rydde op i ho'det
Det er meget lettere at være tåget end at få styr på rodet
Men jeg overstyrer og syrer ud til psyken er forslået
Jeg har stadig ikke forstået helt hvor galt det er gået
Og jeg har ikke rigtig formået at høste de planter jeg har sået
Jeg er følelsesmæssigt omtåget, forvirret og forsmået
Og føler jeg er doven, for jeg kan ikke huske hvad der er foregået
Jeg kører i første gear mens verden kører i sjette
Den bli'r i samme tempo og jeg prøver at følge med det
Den tegner tankestreger på vejen som jeg prøver at slette
Jeg vil undgå at træde på dem, men stregerne er for tætte.