Stille glider natten naturligt bort
Gid den dog havde været kort
Men mørket var som ét langt suk
Trist og opgivende i et og samme hug
Hvileløst vælter vintersolen frem
Gør sig fri af skyernes ham
Kaster kolde stråler afsted
Der spreder sig vilkårligt uden mål og med
Strålerne stikker som skarpslebne spyd
Prikker til mig uden en lyd
Blodet flyder, smerten gnaver
Livet falder stille og roligt i staver
Solen er ganske bleg og fuld af skam
En vild kriger der nu er tam
Inden længe vil den gå ned
Og den magelige måne vil tage dens sted
Men månens skær befrier mig ikke
Dens lys vil skære og stikke
Og sådan går det natten lang
Til mørkets stilhed brydes af morgenens sang
Om det er dag eller nat er mit hjerte besat
En ondskab har fat i mit dybeste indre
Mørke og lys giver mig det samme kolde gys
Angsten er som et nys jeg ikke kan forhindre