Jeg stirrer mod himlen
men himlen er
tom
Kun en stille sol
som vi drejer os
om
Kun en enkelt time
i et klokkeværks
slag
Kun et øjeblik
på en sommerdag
Da en tanke springer
Fra det forunderlige
blå
At end ikke jeg
tør gætte
på
Om der er en plan
i det klokkeværks
slag
Om vi alle skal fødes
igen en dag
Og stirre mod himlen
selvom den er
øde
Se solen forsvinde
i sit smukke
røde
Og kysse i timer
og drømme i
skyer
Og skærme mod tårer
med små paraplyer