Barndommen kvæles i forurening
krølles som papir
smides ud i skrald
vuggestue verden
taler i skyggens mørke
uskyldig tavse udtryk
farer vild i inhalerende fortvivlelse
af en lugtende professionalitet
barnet vågner udstødt i strømmens genlyd
som skræmmer morgenens stilhed
tordner med knivstik
i det overladte farverige land
forældreløs i hjertet
bagved pigtrådenes harmløse hegn
uforklarlige stumper
markerer sine trøstende spor
på en fremmede skulder
genkendelig kald gennem stigens tåg
igangsætter vulkanens brændende såre
medfører etagefald af selvværdet
væltende dunker på barnets hoved
flygter fra den ene hjørne til det andet
ukritisk søger hjælp
mens pædagogen sidder stadig
på sin autoriseret stol
med rådene tanker
deler fornøjelsens fællesskab i kaffedrikkeri
sladder og sludder synges i kor
versene stemples på forældrenes ryg
et glimt rejses op
når moderen står ved døren
prat til at samle sin blomst
i vasens næring
kalder sin blomst
du er sød
du er kvik
du er vigtig
løber krammende til sin moder
munden bliver lammet
nødalarmen springer hylende i gestus
Mor giv ikke slip