Jeg er bange
ting du siger
får mig til ikke at turde andet
end at trække følehornene til mig
du betyder for meget
over grænsen fra fornuft
du er alt end en vane
du gør mig
mig
bare tanken
følelsen
af at være på kanten
fra at miste dig
giver mig kolde gys
tårer i øjnene
ondt
jeg ville spørge
hvad mener du?
jeg hører hvad du siger
men tør jeg forstå
mellem linjerne?
jeg er rædselsslagen
mit hjerte banker
det her midt-imellem
ødelægger mig
jeg klarer ikke
at være alene
hvem ville jeg være?
nej
stop
hvad er det der sker?
hvor er vi på vej hen?
jeg har lyst til at løbe væk
men hvad jeg allermest trænger til
er at ligge mig tæt
ind til dig
virkelig tæt
men tæt er aldrig tæt nok
er det virkelig så forkert
at føle sådan?
kan ikke holde det ud
fortæl mig
hvad du tænker
føler
mener?
åh
jeg er bange
trækker mig tilbage
vil ikke såres
jeg ved jo bedre
det gør jeg jo
men det er for sent
du har mig
mit hjerte
mit liv
i din hule hånd
hvorfor lod jeg det ske?
hvordan?
jeg tør ikke trække vejret
måske det stopper tiden
jeg kan kun vente
til sårene opstår
og blødningen starter
det svier allerede indeni
vil du ikke nok blive?
blive hos mig?
......er det så forfærdeligt?