Jeg knækker
mærker murene falde sammen
tårerne triller
åndedrættet ukontrolleret
panikken sniger sig ind
jeg løfter telefonen og ringer næsten en ven op
jeg har brug for at komme ud med det
men jeg tæller til ti
fortæller mig selv
tag dig sammen
jeg har steder at være
ting der skal nås
gøres
jeg har ikke tid
ingen har tid til det her
jeg lapper muren sammen
tørrer næsen
vasker ansigtet
trækker vejret dybt
tager et bad
tager tøj og make-up på
tilnærmelsesvis tilfreds med synet i spejlet
tager det store humør på
og trækker smilet frem på læberne
ud af døren med mig
imorgen er en ny dag siger jeg til mig selv
hver gang