Jeg vidste ikke hvor meget du manglede
Før du ringede og sagde du var tilbage igen
Jeg vidste ikke jeg havde fået rifter af savn
Før du sagde hvor vigtigt VI var
Jeg vidste ikke hvor alene jeg havde følt mig
Før du sagde du aldrig havde forladt mig
Jeg vidste ikke jeg inderligt trængte til at græde
Før din stemme i røret brød igennem min mur
Jeg vidste ikke hvor meget jeg havde haft brug for dig
Før du sagde du glædede dig til at høre alt der er sket siden sidst
Jeg vidste ikke du kendte mig så godt
Før du med et opkald prikkede hul på bylden jeg ikke vidste jeg bar på
Jeg vidste ikke at jeg var lidt sur på dig
Før du undskyldte for at have haft så travlt og endt i hi
Jeg vidste ikke jeg var så presset og bekymret
Før du sagde det nok skal blive godt igen
Jeg vidste ikke jeg følte jeg manglede noget
Før du sagde det er okay ikke at være glad hele tiden
Jeg vidste ikke jeg havde tvivlet på dig
Før du sagde du forstod min skepsis
Jeg vidste ikke jeg manglede din omsorg
Før du sagde du havde savnet mig
Jeg vidste ikke hvor stresset jeg var
Før din stemme beroligede mig
Jeg vidste ikke du var blevet min bedste ven
Før du sagde vi altid vil have et stærkt bånd
Jeg vidste ikke at du kunne alt det du kan
Før tårerne strømmede efter vi lagde på
Jeg vidste virkelig ikke hvor meget du betyder
Men jeg ved det betyder alt for mig at du er tilbage