Ramt af minders nådegave
Stivner jeg i æbleskyggen
Hvor jeg senest lå på ryggen
Og lod myrer om at gnave
På Belle de Boskoops blege skind
Græsset fyldt med modne Gloster
Elstar blinker fjernt og poster
Litervis af rødme til min kind
Hulen i Ingrid Maries træ
Frugthavens svar på Dybbøls skanser
Håbløst værn mod kryb og alskens kræ
For bremser, myg og hvepse danser
Stikker dygtigt hul på folk og fæ
Og åbner op mit hjertes panser