Du har en fuldmagt du misbruger din
afstand er ufattelig nødvendig men
ligger vi nøgne fortærres
den eneste af den vi har og
igen braser jeg sammen du
har skabt en ligegyldig masse
Beskyttet af dine selvskabte illusioner fornægter
du enhver idé fælles er vi
udestående og der mødte vi også
hinanden dengang vi begge havde
fået rigeligt af en verden
omkring os sammen pressede vi
den ud under dørsprækken
I et ensomt fællesskab fandt vi
vores enighed og levede højere end
før men jeg gætter du alligevel ikke
fandt det så enestående da du
åbnede døren og forsvandt
nu er
jeg blot dit fix din kritiske
medsammensvorne du stjæler min
tosomhed vi er igen langt fra et
gensidigt plan men i et samarbejde hvor
du leverer hvad jeg allerede har sagt
og jeg lader dig.