Hun ønsker, at han blev forsøgt stukket ned
Og hun kunne tage kniven for hans bryst
Med sin hånd, et lille stykke stål, et lille stykke evighed
Du reddede mit liv, pige, ville han sige, du reddede mit liv, jeg skylder dig alting
Nævn en ting og den er din, nævn en verden og jeg lægger den for dine fødder
Og som altid vil pige være stille og lægge sine hænder om knivskæftet
På tusind tavse måder fortæller hun ham
At hun kunne sige: Stig på min krop, min evighedskarrusel
Knep mig indtil himlen er revet blodig, og skyerne synger
Indtil vinden tager til, og træerne bliver trafikpæle i beskidt regn
Og hun kunne knuge knivskæftet til sig og sige ingenting
Du er min for evigt, i din gæld sørger jeg for, at du for evigt er min
Pludselig er jeg kniven, og dit bryst er himlen, sønderrevet