Morgenlys genspejles i dine øjne.
Blide blikke kastes uopfordret
fra væg til væg
som stilhedens skygger.
Der i tavshedens midte
åbnes en dør til et hemmeligt kammer.
Pludseligt, uden forvarsel
med en chok-effekt
som et lyn fra en klar blå himmel
væltes vandringens venten omkuld.
Som om en stormvind
var fløjet ind ad vinduet
uden at se sig ordentligt for.
Kaos flyder henslængt i møblerne,
mens uret tikker taktfast og støt.
Vi når dog at bygge en tømmerflåde,
inden bølgerne slår os ud.
Det er ikke nu, ikke i dag
vi skal drukne.