Nå, det er sådan det føles at kysse med en evighed;
og vandre i ring rundt om sig selv.
At stille sig op, og sætte sig ned
med en krop i efterskælv.
Nå, det er sådan man fortabes i noget som er større;
end det man umiddelbart har set.
Så fint at man næsten ikke tør røre,
dét menneske som er sket.
Og, det er sådan man er vidne til sit eget underfald;
hen imod det ukendte.
Til tonen af et sjæleligt magekald
som et forelsket hjerte sendte.
.......
Det er sådan det føles at kysse med en evighed;
og stå forstenet tilbage og le.
Imens stjernerne bare drysser ned
og man ser det umulige ske.